De Hyppigst Stillede Spørgsmål Om Møllerne
Er de åbne for offentligheden?
Nej – alle fire vindmøller er private hjem – haverne ligeså. To dage om året er møllerne tilgængelige, på ”Mølledagen” den anden lørdag i Maj og på ”Monumentdagen” den anden lørdag i september.
Hvilken slags vindmøller er de?
De er vindmøller konstrueret til at pumpe vand. (Ikke at forveksle med møller som er drevet vha. vand) Først brugte man et skovl-hjul, hvilket senere blev erstattet af en Archimedean skrue, en pumpeanordning. Mekanismen til at vende sejlene mod vinden findes indenfor. Den otte-sidede mølle er udenpå beklædt med halm.
Hvornår blev de bygget?
De blev bygget mellem 1627 og 1630. Det var, da man tørlagde Heerhugowaard.
Hvorfor byggede man møllerne?
Da man først tørlagde Beemster, og det så ud til at blive en god forretning, blev flere og flere mennesker interesserede i, også at tørlægge Heerhugowaard. Omkring 1625, da det så ud til at planerne skulle blive til virkelighed, begyndte indbyggerne i Geestmerambacht at protestere. På den tid fandtes der 2 ”boezem”-niveauer. Boezem er vandet som pumpes op fra polderne, (områderne, der skal tørlægges) og som siden slippes ud i havet. Niveauet i Schermer boezem var noget højere end i Raaksmaat boezem. Ved at tørlægge Heerhugowaard ville Raaksmaat boezem kunne rumme betydeligt mindre vand, og vandstanden ville da blive alt for høj. Løsningen på problemet var, at bygge flere møller for at pumpe vand fra Raaksmaart boezem til Schermer boezem såkaldte 'Strijkmohlen'.
Fungerer møllerne stadig?
Møllerne var i funktion indtil 2. verdenskrig. Da ændredes vandniveauerne og kanalen, hvortil vandet blev pumpet, blev tørlagt. Siden da har vindmøllerne kun været anvendt til beboelse. Efter flere restaureringsprojekter er vingerne på alle 4 møller i stand til at dreje rundt. Kun mølle C, den 2. set inde fra byen, kan også pumpe igen. Den pumper vand i en cirkel fra kanalen og tilbage igen.
Er vindmøllerne permanent beboet?
Ja, de fungerer alle 4 som beboelse. Beboerne er alle kvalificerede, uddannede vindmøllere. De drejer vindmøllerne regelmæssigt. På den måde er alle vindmøllerne i god stand.
Hvorfor kaldes vindmøllen 'Mølle D'?
Oprindelig byggede de 6 vindmøller langs med denne kanal. I 1681 brændte møllen nærmest ved byens centrum ned. Så, i 1941, da de ændrede retning på vandløbene, var der ikke plads til vindmøllen nærmest Alkmaar. De skilte den ad og flyttede den til et frilandsmuseum i Arnhem, hvor den blev ramt af en britisk bombe og ødelagt. Så de møller der er tilbage nu er B, C, D og E.
Hvem ejer disse vindmøller?
De ejes af en forening til beskyttelse af disse vindmøller 'Molenstichting Alkmaar en Omstreken'. Vindmøllerne var i dårlig stand, men ved hjælp af frivillig arbejdskraft, økonomiske tilskud, dygtige håndværkere og en masse hårdt arbejde, er de nu alle restaurerede.
Er der andre vindmøller i omegnen som er åbne for publikum?
'Het ode Hert' (Det røde rådyr) er en mel-mølle, som arbejder om hverdagene. Der er en butik, hvor de sælger alle slags produkter. Du kan også komme indenfor i møllen. Det er i retning ind mod byen i ca. 500 meters afstand. En anden mel-mølle, med butik og åben for publikum, er 'De Otter' in Oterleek, se kortet. I polderen 'Schermer' er der desuden en Museums Vindmølle. Den er, lige som disse vindmøller, en vand-pumpende mølle. Den er den midterste af tre. Den er en af de kun 11 vindmøller som er tilbage, af de 52 vindmøller der pumpede Schermeren tør fra 1634. Den kan stadig pumpe og blev gjort til museum i 1968 for at vise offentligheden 300 års historie om at indvinde land vha. vindmøller.